WeBible

1 - Mærk dig, min Søn, min Visdom, bøj til min Indsigt dit Øre,

2 - at Kløgt maa vaage øver dig, Læbernes Kundskab vare paa dig.

3 - Thi af Honning drypper den fremmedes Læber, glattere end Olie er hendes Gane;

4 - men til sidst er hun besk som Malurt, hvas som tveægget Sværd;

5 - hendes Fødder styrer nedad mod Døden, til Dødsriget stunder hendes Fjed;

6 - hun følger ej Livets Vej, hendes Spor er bugtet, hun ved det ikke.

7 - Hør mig da nu, min Søn, vig ikke fra min Munds Ord!

8 - Lad din Vej være langt fra hende, kom ej hendes Husdør nær,

9 - at du ikke maa give andre din Ære, en grusom Mand dine Aar.

10 - at ikke dit Gods skal mætte fremmede, din Vinding ende i Andenmands Hus,

11 - saa du gribes af Anger til sidst, naar dit Kød og Huld svinder hen,

12 - og du siger: »Ak, at jeg hadede Tugt, at mit Hjerte lod haant om Revselse,

13 - saa jeg ikke lød mine Læreres Røst, ej bøjed mit Øre til dem, som lærte mig!

14 - Nær var jeg kommet i alskens Ulykke midt i Forsamling og Menighed!«

15 - Drik Vand af din egen Cisterne og rindende Vand af din Brønd;

16 - lad ej dine Kilder flyde paa Gaden, ej dine Bække paa Torvene!

17 - Dig skal de tilhøre, dig alene, ingen fremmed ved Siden af dig!

18 - Velsignet være dit Væld, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,

19 - den elskelige Hind, den yndige Gazel; hendes Elskov fryde dig stedse, berus dig altid i hendes Kærlighed!

20 - Hvi beruser du dig, min Søn, i en fremmed og tager en andens Hustru i Favn?

21 - Thi for HERRENS Øjne er Menneskets Veje, grant følger han alle dets Spor;

22 - den gudløse fanges af egen Brøde og holdes fast i Syndens Reb;

23 - han dør af Mangel paa Tugt, gaar til ved sin store Daarskab.